Igennem de sidste 11 år har jeg været på en fantastisk rejse i autismeverdenen.
Ved en tilfældighed bliver jeg drivkraften i et ambitiøst start-up projekt med ide’en om at udvikle et digitalt hjælpemiddel til strukturering af hverdagen for mennesker med autisme. Det blev starten på struktur-app'en ShoWMyDay
Efter at have været på markedet i 5 år og med over 1000 solgte licenser valgte jeg i januar 2018 at forlade virksomheden.
Igennem alle de fantastiske oplevelser jeg har fået, hvor vi med vort hjælpemiddel har gjort en kæmpe forskel for mange af vore brugere, er det blevet min passion fortsat at være med til at skabe en bedre hverdag for borgere med autisme.
Igennem de seneste år er der ikke udviklet meget nyt set i relation til at ændre hverdagen for mennesker med autisme. Og det skal homiiie.com og auttogether.com være med til at ændre på.
Mit mål er at skabe Europas bedste autisme koncept, med fokus på at gøre borgerne med autisme uafhængige og mere selvstændige.
homiiie er et totalkoncept hvor udgangspunktet er bygget op omkring den enkelte, individuelle borger og dennes evner og behov - alt med den højeste faglighed på ALLE områder.
Og kun det bedste er godt. Det skal afspejle sig i alle de forgreninger af forskellige tilbud homiiie giver den enkelte borger.